Begynd din karriere med en elevplads hos Scan Global Logistics

Som speditørelev hos os får du mulighed for at udvikle dig i lige præcis den retning, du vil, og du får masser af ansvar – og selvfølgelig også hjælp med på vejen.

Så er du klar på en uddannelse med praktisk erfaring, arbejde på tværs af landegrænser og fart på hverdagen? Så er det nu, du skal søge om at blive vores næste speditørelev. 

Mulighederne venter på dig 
Du kommer til at arbejde sammen med erfarne speditører, som altid går den ekstra mil for at finde de bedste løsninger for vores kunder. Vi lægger stor vægt på, at vi skal have det sjovt sammen i en uformel atmosfære, hvor der er plads til at fejle og lære.

Vores elevforløb er skræddersyet til at udvikle dig til at blive en af de bedste i branchen – og det er vores ambition, at alle vores ny-udlærte speditører bliver tilbudt et fast job efter endt uddannelse. Vi vil nemlig gerne både fastholde og udvikle vores egne talenter. 

Vi har kontorer i hele verden, så der er mulighed for at gøre karriere både i Danmark og i udlandet. Med mere end 4.500 kollegaer i 55 lande fordelt på over 190 kontorer bliver du en del af et bredt globalt netværk, som kan hjælpe dig med at lykkes i hverdagen. 

Hvad laver en speditør?
Som speditørelev hos os er du med til at planlægge, hvordan varer transporteres fra A til B i hele verden. Det kan være en kunde, som skal have fragtet varer fra Manila til Danmark inden for en bestemt tidsfrist og til den helt rigtige pris – men hvad gør du, hvis en havn bliver lukket eller et fly aflyses? 

Hos Scan Global Logistics tør vi godt give dig ansvar, du skal bare gribe det!

"Jeg kan godt lide at sidde med ansvar. Det er rigtige kunder, vi arbejder med. Det er jo ikke for sjov" - Frederik, speditørelev.

Har du, hvad der skal til?
Spedition handler om mennesker, så det er vigtigt, at du er god til at tale med andre, kan finde løsninger og tænke hurtigt. Den gode kundeoplevelse er nøglen til din og vores succes, og så forventer vi, at du er en god kollega med mod på nye udfordringer. Resten lærer vi dig. 

Bliv en del af holdet 
Selve speditøruddannelsen finder sted på et af vores kontorer i Danmark og er et toårigt forløb inden for vejtransport, sø- eller luftfragt. Uddannelsen veksler mellem teori og praktik, så du kommer i høj grad til at gøre dig praktiske erfaringer. Du får desuden rig mulighed for at sparre med dine med-elever undervejs – vi sætter en dyd i at skabe det bedst mulige elevfællesskab. Vi tror nemlig på, at man lærer bedst, hvis man trives godt, og derfor afholder vi flere interne elevdage i løbet af uddannelsen med både fagligt og socialt indhold. 

Din baggrund

  • Du har gennemført en HHX, STX, HTX, HF eller EUX.
    • Har du en STX, HTX eller HF, skal du tage et fem ugers supplerende EUS-kursus.
  • Du har kørekort til bil (kategori B).
  • Du taler og skriver både dansk og engelsk på et højt niveau.

Vi lægger vægt på, at du har haft et studiejob, som har givet dig en handels- og forretningsmæssig forståelse eller haft et længerevarende ophold i udlandet. 

Ansøgning og kontakt 
Send din ansøgning allerede nu, for vi holder samtaler løbende. Vi har som udgangspunkt opstart 1. september 2025, og vi søger elever til vores kontorer i hele Danmark.

Vil du vide mere? Så kontakt Pia Nielsen, Head of HR Nordic, på telefon +45 3248 0016.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Hvis du har brug for tips til, hvordan du laver et CV og skriver en ansøgning, så se her. 

Apply
Share in your network Share on Facebook Share on X Share on LinkedIn Share on Google Plus Print Tip a friend
Title: Begynd din karriere med en elevplads hos Scan Global Logistics
Number: 785
Deadline:
Location: Billund, København, Esbjerg, Herning, Odense, Aalborg eller Aarhus
Department:
Denmark
Contact person:
Pia Nielsen Head of HR, Nordics +45 32480016
Category: Trainee
Office: Aarhus, Denmark, Billund, Denmark, Copenhagen, Denmark, Esbjerg, Denmark, Herning, Denmark, Odense, Denmark, Aalborg, Denmark
Banner:
Benefit 1:
Benefit 1 - text: Kantineordning
Benefit 2:
Benefit 2 - text: Aktiv personaleforening
Benefit 3:
Benefit 3 - text: Virksomhedsbetalt ulykkesforsikring
Benefit 4:
Benefit 4 - text: Fordelsagtige rabatordninger
Benefit 5:
Benefit 5 - text: Virksomhedsbetalt sundhedsordning
Benefit 6:
Benefit 6 - text: Interne elevarrangementer
Video: https://www.youtube.com/embed/mHUm5wLOdLE?si=LxT81Q4napJ6XDwy